Product Description
Thunderbolt-teknologi. Indbygget.*
Thunderbolt I/O-teknologi giver dig mulighed for at flytte data mellem dine enheder og computeren hurtigere end nogensinde. Med to kanaler med en kapacitet på 10 Gbps i begge retninger er det op til 20 gange hurtigere end med USB 2.0 og op til 12 gange hurtigere end med FireWire 800.
Den ultimative dockingstationen.
Med indbygget Thunderbolt- og MagSafe-forbindelser forvandler Apple Thunderbolt Display enhver ny bærbar Mac til en komplet arbejdsstation. Thunderbolt Display er udstyret med et MagSafe-stik**, som giver strøm til og oplader din MacBook Pro eller MacBook Air. Stikket er lige foran dig på skrivebordet – klart og parat. Du slipper for at skulle rulle ledningen ud til den strømforsyning, der fulgte med din bærbare computer. Lad den bare ligge, hvor den er – i din taske.
En stor skærm til store ideer.
Slut en Thunderbolt-kompatibel Mac til Apple Thunderbolt Display, og få en panoramisk oplevelse, du ikke har set magen til før. Den enorme, blanke og brede 27″ skærm har det rigtige 16:9-format til film og en imponerende opløsning på 2560 x 1440. Det giver dig mere plads til at arbejde med programmer på MacBook Air. Flere pixel til MacBook Pro. Og en værdig skrivebordsledsager til iMac eller Mac mini.
LED-baggrundsbelysning
Fuld lysstyrke uden ventetid. Det er den store fordel ved teknologien med LED-baggrundsbelysning. I modsætning til de fleste skærme, som skal varme op, før de når den fulde lysstyrke, tænder en LED-skærm med baggrundsbelysning med det samme og har ens lysstyrke over det hele. LED-baggrundsbelysning giver dig også mere kontrol over skærmens lysstyrke. Så du kan indstille din Thunderbolt Display efter det omgivende lys i selv de mørkeste lokaler.
Indbygget FaceTime HD-kamera og mikrofon.
Med det indbyggede FaceTime HD-kamera og den indbyggede mikrofon kan du tilslutte en stationær eller bærbar Mac – med skærmen slået op eller ned – og foretage HD-videoopkald eller tage snapshots med Photo Booth.
* Denne skærm fungerer kun med Macar (ikke pc’er) med Thunderbolt-tilslutning. (kan ikke tilsluttes med kun mini-Displayport)
** For at oplade nyere Macs med “MagSafe 2” kræves en adapter